Familie- og psykoterapeut Rikke Matjeka

Jeg brænder for, at gøre en forskel for mennesker, der er et svært sted i livet. Jeg har hele mit liv været optaget af relationer og af at skabe meningsfyldte forandringer i de nære relationer.

Jeg har en fortid i det private erhvervsliv, hvor jeg bl.a. i mere end 14 år har faciliteret netværks-grupper med fokus på både faglig og personlig udvikling.

Her fik jeg øje på at det, der virkelig betyder noget og driver min passion i arbejdslivet, er det relationelle arbejde. Derfor besluttede jeg i 2016 at skifte spor og uddanne mig til familierådgiver - og senere til familie- og psykoterapeut. 

Med min egen historie som bagtæppe har jeg særligt fokus på børn og unge, der er pårørende til alvorligt syge søskende (eller forældre), samt på familier, børn og unge ramt af skilsmisse. Jeg er selv vokset op med en alvorligt syg storesøster og forældre, der blev skilt da jeg var 11 år. Og det betyder, at jeg fra indersiden kender til de svære følelser og problematikker, der helt naturligt rammer, når livet omkring børn og unge bliver svært.  

Udover arbejdet som familieterapeut, har jeg erfaring med at drive børnegrupper, jeg faciliterer faglige netværksgrupper for erhvervsledere og arbejder som frivillig rådgiver på Børne- og Forældretelefonen hos Børns Vilkår.

Privat er jeg gift med Lars og mor til Marguerite på 11 og Maja-Rose på 14 år.

 

Jeg brænder særligt for
 

  • Børn og unge som pårørende til alvorligt syge børn og forældre
  • Børn og unge der er et svært sted i livet
  • Familier ramt af sygdom, skilsmisse og sorg
  • Familier med større og mindre udfordringer i familielivet
  • Skilsmisse-, sorg- og pårørendegrupper for børn og unge

Den faglige del

Jeg er uddannet familierådgiver og familie- og psykoterapeut fra Blackbird Institute

Jeg deltager i supervisionsforløb hos psykoterapeuterne Annemarie Clement og Liv Dhanyo Thommesen og har derudover tæt sparring med kollegaer fra Blackbird Institute.

Jeg har desuden en grunduddannelse i kropsterapi og færdiggør i 2022 overbygning til nervesystemsterapeut hos Annemarie Clement.