REND MIG I JULETRADITIONERNE

Højtider er ofte lig med høje forventninger. Forventninger til at tingene helst skal være på en bestemt måde - fordi de ofte er fulde af fortidens traditioner.

”Hvorfor?”, spørger børnene måske.  ”Jamen fordi sådan har vi altid gjort”, ”sådan gør man bare!”, kan det være, vi svarer. Også selvom vi måske også mærker, at de strammer lidt de der traditioner, vi selv en gang fik trukket ned over hovedet.

Og det er ikke fordi, der er noget galt med traditioner. Tværtimod. Traditioner i familien er en god ting. Især hvis de føles dejlige at være i. Så er det nemlig noget af det, vi tænker tilbage på med glæde senere i livet.

Men det kan være svært at forene det at have små poder med traditioner, der er skabt i en tid, hvor livet med børn var et helt andet. Og særligt julens traditioner, som for mange oprindeligt har handlet om at spise en meget lang og overdådig middag før man nåede til juletræsdansen, sangene og… gaverne! Alt dét som de små har ventet på og glædet sig til, siden de så den første julepynt i Netto i slutningen af oktober.

Børn kan ikke behovsudsætte
Børn er ikke, på samme måde som voksne, i stand til at udsætte deres behov. Børn er styret af deres lyst og behov her og nu. Så når man er lille og har ventet siden 1. december (eller længere) på det store juleklimaks, kan en juleaftensdag OG en juleaften, føles meget, meget lang og svær.

Som voksen kan det til gengæld føles svært at give slip på traditioner, der har været på en særlig måde altid. Og så bliver julen måske mest på de voksnes præmisser.

Nogle gange går vi helt i den anden grøft – måske fordi vi selv kan huske, hvordan det var, eller fordi vi ikke kan holde alle de sammenstød og konflikter ud, som traditionerne bringer med sig. Og så skaber vi måske en jul på børnenes præmisser.

Men når vi gør ting i familien, som udelukkende er på nogens præmisser og uden at tage stilling til, om de egentlig er rigtige for os, som familie, er der tit nogen der føler sig klemt.

En jul på alles præmisser
Vi tror på, at der er en anden vej! En vej, hvor det ikke behøver at være enten eller. Men hvor vi sammen, i familien, finder en måde, hvorpå vi kan skabe vores egne – og måske nye – traditioner. På alles præmisser.

Et godt sted at starte, er at se tilbage og trække på erfaringerne fra tidligere: Hvordan var det sidst vi fejrede jul? Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvad gav mening? Og hvad blev vi udfordret af? Hvad føltes rart?

Giv juletraditionerne et eftersyn
Hvis vi har helt små børn, er det noget, vi voksne må tage ansvaret for. Men allerede fra børnene er 4-5 år, kan vi sagtens have en snak sammen i familien om, hvad vi husker fra sidste år - og om, hvilke traditioner, der er vigtige for os (børn som voksne) at holde fast i, fordi de måske betyder noget særligt og, hvilke vi ikke synes passer til vores familie. Måske er vi ikke enige – og det er helt ok. Vi kan godt finde en vej sammen alligevel – også selvom nogen (børn som voksne) er nødt til at give sig lidt til den ene eller den anden side.

Eksempler på juletraditioner - vi kan se på og tale sammen om:

SKAL VI I KIRKE?
Måske har I en tradition, om at gå i kirke juleaftensdag. Måske fungerer det rigtig godt, og er en hyggelig ting, og så er der ingen grund til at lave om på det. Men måske stresser det faktisk mere end det hygger? Så kan det være en idé at sætte traditionen på hold et par år, indtil børnene er blevet større – eller, hvis det er en vigtig del af julen for dig, kan du tale med din partner om, at du tager afsted selv.

HVORNÅR DANSER VI OM JULETRÆET?
Traditionen tro danser vi som oftest om juletræet, efter vi har spist. Men hvis I har små børn, kan det måske være en idé at begynde med det. Mødes lidt tidligere, julehygge og danse om juletræet inden middagen. Og måske endda give en enkelt gave eller to til børnene inden I sætter jer til bords. Dette af hensyn til både børn og voksne - børnene får med stor sandsynlighed mere ro i kroppen, og de voksne får formentlig en mere rolig middag :-)

HVORNÅR ÅBNER VI GAVER?
Gaver følger som regel efter, vi har spist og danset om juletræet. Men for de fleste børn er gaverne dagens og aftenens (ja måske årets) højdepunkt – og der følger derfor som oftest et bombardement af spørgsmål om, HVORNÅR de må åbnes. Måske synes I, det er helt ok, at det er sådan, og så er det, som det skal være. Men det kan også være, at I har lyst til, at det skal være anderledes, og så kan det være en god idé, at tage en snak om det inden – og aftale, hvordan I synes det vil fungere bedst i jeres familie.

Hvis der er rigtig mange gaver, genkender du måske også synet og følelsen af børn, der flår papir af og dårligt nok når at se på det, der er i gaven, før de er videre til den næste. Så kan det eventuelt give mening at fordele dem lidt over dagen(e) og/eller aftale, at I pakker én gave ud ad gangen, mens de andre kigger på. Mulighederne er mange – det handler om, at I finder jeres egen vej i gaveræset, så der kommer mere ro på.

HVOR MANGE GAVER SKAL BØRNENE HAVE?
Mange børn får rigtig mange gaver i dag. Måske kan I godt lide, at det er sådan hjemme hos jer, og så er alt, som det skal være. Det kan også være, at I har en følelse af, at det er blevet for meget, og så er det tid til en snak i familien om, om I evt. er flere, der skal slå jer sammen om færre, større ting – eller måske I bliver enige om én gave pr. mand. Det kan også være en idé at aftale, at det kun er gaver fra dem, der er tilstede, der gives selve juleaften.

Der er mange måder at gøre det på – og ikke noget der er mere rigtigt end andet. Det der er vigtigt er, at I sammen finder ud af, hvordan det giver bedst mening i jeres familie.

HVAD SKAL VI SPISE?
Mange familier har meget faste traditioner omkring julemenuen. Men hvad nu, hvis familiens teenager er blevet vegetar? Eller den 7-årige ikke kan lide risalamande, men til gengæld rigtig gerne vil være en del af traditionen om jagten på mandlen?

Overvej hvilken julemad, der vil gøre vegetaren glad - og om I eventuelt kan tilberede den sammen ved siden af den traditionelle julemad? Og måske I – ligesom det var tilfældet i Rikkes familie sidste år – skal lytte, når den 7-årige foreslår en julelagkage med en mandel i til børnene i stedet for risalamande?  Og ja - det kan godt være svært for tante Anna, som gør en dyd ud af at lave risalamanden efter den gamle familieopskrift hvert år. Og så skal hun selvfølgelig have lov til at fortsætte med det. Men hvorfor så ikke have begge dele?

Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for nye og mere fleksible juletraditioner.

HVOR MEGET SKAL VI I JULEDAGENE?
Det er ikke altid, at juleferie føles som ferie. Tit er dagene pakket med julefrokoster og -besøg hos familie og venner. Og vi skal også ”liiiige nå i Tivoli i år - og på det der fine julemarked oppe på den der hyggelige gård, du ved”. Men børn kan let blive overstimulerede. Og især i en tid, som julen, der er så fuld af forventninger, spænding og arrangementer. Her er det vores ansvar, som voksne, at få doseret julesammenkomster i en mængde, som både børn og voksne kan holde til (og ud) at være i. Og være klar på, at noget af det vi (voksne) kunne, inden vi fik børn, måske ikke længere skal være en del af vores juletraditioner i en periode, mens vi har børn, der har brug for, at vi både giver dem dejlige juleoplevelser og skærmer dem, når det bliver for meget.

Det kan være du selv har flere ideer til, hvad I kan se nærmere på sammen ift. julen i jeres familie? I kan nå det endnu :-)

Og husk at det vigtigste er, at både nye og gamle traditioner kan være fleksible - og at det I bliver enige om i år ikke nødvendigvis er mejslet i sten. Men at I sagtens kan genbesøge jeres beslutninger igen til næste år eller på et senere tidspunkt og evt. genindføre eller tilføje traditioner.

Det handler ikke om at finde den endegyldige opskrift på den perfekte jul – det handler om at prøve sig frem og justere hen ad vejen, hvis vi kan mærke at noget alligevel ikke fungerer, eller at vi kommer til at savne noget, vi blev enige om at give slip på. Og lige som alt andet ændrer familien, som en enhed, sig også løbende. Så måske er vi et andet sted næste år - børnene er blevet ældre, noget kan have ændret sig eller er faldet på plads. Og så er det et nyt udgangspunkt og en ny anledning til at finde ud af, hvordan det nu skal se ud, for at der er balance i familien og i den måde, vi er sammen på i julen.

Med ønsket om en rigtig glædelig jul for både store og små,
Rikke & Camilla