Terapi

GRATIS TERAPI TILBYDES

  • Har du og din partner brug for et rum, hvor I kan tale sammen om det, der bliver svært og om det betydningsfulde?
     
  • Kommer du (også) til at gentage uhensigtsmæssige mønstre, som du drømmer om kan blive anderledes? 
     
  • Længes du (også) efter en bedre - eller måske anden balance i din familie? 


Vi er i gang  med at videreuddanne os til familie- og psykoterapeut og tager om lidt hul på vores fjerde og sidste år på Blackbird Institute.

Derfor søger vi igen træningsklienter*, som vi tilbyder gratis terapisessioner i den kommende periode.

Vi har et begrænset antal tider, så det er ”først til mølle”. 
Se hvordan du booker din tid længere nede.
 

Vores udgangspunkt
Vi tror på, at relationer er det vigtigste, vi har.
Og vi tror på, at alle mennesker altid gør deres allerbedste med de ressourcer, de har til rådighed – og at når vi gentager uhensigtsmæssige mønstre, så er der en rigtig god grund til, at vi gør som vi gør. 

Hvorfor
Vi tror på at en dybere forståelse af, hvem vi er, giver mulighed for at leve et liv i bedre balance.
Terapi kan give dig en større indsigt i og accept af, hvem du er og, hvorfor du reagerer og handler, som du gør – og give et klarere blik for både uhensigtsmæssige og ressourcefulde handlemønstre.

Vores terapi
For os er det vigtigste i terapien at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du har lov at være lige præcis som du er, og helt som du har lyst til.
Og at give plads til, at alt det du mærker og føler, er der af rigtig gode grunde. 
Sammen kigger vi på, hvad der er vigtigt og betydningsfuldt for DIG, og sætter lys på det, som du drømmer om kan blive anderledes. 

Praktisk
Der er mulighed for både parterapi, familieterapi og individuel terapi. 
Terapisessionerne foregår i Dragør og varer typisk 1 time til 1½. 

Vi giver tre sessioner gratis. 
Hvis du ønsker at fortsætte, får du 50% på vores nuværende timepriser i resten af 2020.
Se mere under pris & praktik.

Skriv eller ring til os for en aftale.

* At være træningsklient betyder, at du som klient er indforstået med, at vi er under uddannelse. Til gengæld får du gratis terapi.